+45 51235233

      Velkommen hos Klinik for kropsterapi.

      Sundhed er et partnerskab mellem dig og din krop

      Adresse

       Klinik for kropsterapi 
      Thistedgade 8b, 2630 Taastrup
      +45 51235233

      E-mail: info@anndorthe.dk

      Ann Dorthe

      Ann Dorthe

      Komplementær behandler

      “Det vigtigste for os alle er, at vi skaber et liv og en krop i balance”

      Sundhed er et partnerskab mellem dig og din krop

      Hvem er jeg?

      Jeg hedder Ann-Dorthe.
      Jeg er årgang 1972.
      Er gift med Brian, mor til Gustav og bosat i Kirke Hyllinge. Jeg har hele mit liv haft en naturlig passion for at yde service, skabe uforglemmelige oplevelser og hjælpe andre.

      Igennem de første 30 år af mit arbejdsliv har det været service i blandt andet hotel & restaurationsbranchen og senere i turistbranchen i udlandet. Det var en spændende tid men også meget hektisk, og det kunne ikke undgås at min krop blev konstant belastet i form af stress, dårlige kostvaner, for lidt søvn, for meget alkohol og alt for lidt frisk luft, vejrtrækning og motion. I kombination med dette stiftede min nære familie bekendtskab med blandt andet kræft, forhøjet blodtryk og dårligt hjerte/hjertestop.

      Her besluttede jeg mig for at omlægge mit liv – lidt ad gangen, og pludselig var jeg opslugt af en hel ny verden.

      Det vigtigst for os alle er, at vi skaber et liv og en krop i balance

      Jeg har nu igennem de sidste 5 år brugt det meste af min tid på at uddanne mig som komplementær behandler. Jeg har fået en forståelse for vores krop og sind som en helhed med basale behov og en krop der rummer en masse energier. Når der ikke er flow i disse energier og de basale behov ikke bliver plejet, opstår der ubalancer og bliver der ikke taget hånd om disse skabes der flere ubalancer. Derfor hænger det for mig sammen at arbejde med behandlinger der understøtter hinanden for på den måde at skabe balance og efterfølgende opretholde den.

      Dit helbred er en investering – ikke en udgift.

      Hvad siger kunderne

      Jeg har fået flere behandlinger hos Ann og jeg vil helt sikkert anbefale Ann`s behandlinger. Hun er grundig, dygtig og så er det også meget afslappende og behageligt. 5 ud af 5 stjerner.

      Mia Dall

      Jeg kan på det varmeste anbefale Ann Dorthe Schunck. Hun har en seriøs og professionel tilgang til det at have et andet menneske i sine hænder. Ann Dorthe sikrer venlige og hygiejniske rammer for sine behandlinger.

      Gry Asnæs

      Jeg giver hermed Ann og Be Forever happy ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Altid kyndig og smil

      Linda Larsen

      Jeg har haft fornøjelsen af Anns (Be forever happy) nænsomme hænder, som masserede og trykkede de helt rigtige steder! 90 minutters afslappende behandling, ren indre terapi og ydre velvære.

      Først en aroma behandling med lækre velduftende æteriske olier, bagefter zoneterapi. Jeg følte mig i trygge hænder, og mit velvære var i højsædet. Jeg slappede helt af, fik trukket vejret helt ned i maven, og kunne mærke alle mine spændinger fik en velfortjent pause. Jeg skal helt sikkert gøre det her til en fast rutine for mig selv. Kan varmt anbefale Ann

      Helle Krogsgaard

      Udover at Ann brænder for sit fag, er hun en top professionel behandler, som arbejder med respekt og ansvarlighed for det faglige grundlag. Der er noget intuitivt over hendes behandlinger der sætter dem i særklasse, og efter flere besøg kan jeg kun give Ann mine varmeste anbefalinger. Det er trygge, dygtige og helende hænder der møder dig. Fem ud af fem stjerner herfra. 

      Susanne Gargiulo